VELKOMMEN TIL LØBEKLUBBENS HJEMMESIDE


Kære alle nuværende og kommende medlemmer af Øster Hornum Løbeklub.

Så er det tid for sæsonopstart.

I år har vi besluttet at prøve en ny form i håbet om fortsat at kunne tiltrække mange løbere.

Denne sæson vil der være fællestræning d. 1. søndag i hver måned kl. 14.00 (juli måned dog undtaget). Første fællestræning i den nye sæson er søndag d. 3. april kl. 14.00. Der er sodavand og pølser til alle efter løbeturen. Kom alene eller tag din ægtefælle og barn/børn med.

Vi mødes til fællestræningerne ved Øster Hornum hallen; på hjørnet op mod Katbakken.

Udover fællestræningerne, er en af de traditioner, som Løbeklubben har lanceret, Nihøjeløbet, som hvert år løber af stablen sidst på sommeren (læs mere om Nihøjeløbet 2009 og Nihøjeløbet 2010 her på siden). Datoen for dette års Nihøjeløb vil blive meldt ud snarest. Hold øje med annoncen i lokalavisen. 

Igen i år arrangerer Løbeklubben også Øster Hornum Børnemaraton. Ideen med børnemaraton er, at de deltagende børn opnår at løbe en maraton (42.196 km) på et halvt år, fra maj til oktober. Ved tilmelding til til børnemaraton fpr hvert barn udleveret en logbog, hvori forældrene sammen med børnene noterer dato og antal kilometer hver gang, der er blevet løbet. Børnene kan også gennemføre maraton uden at løbe samtlige kilometer fx. er det også muligt at optjene kilometer på rulleskøjter eller ved at gå. De kilometer, som børnene løber i skolen (fx på løbebånd) eller i forbindelse med andre sportsaktiviteter kan også tælles med. Den primære målgruppe er børn i alderen 5-15 år, men ale aldre kan i princippet deltage. 
Øster Hornum Børnemaraton 2011 igangsættes lørdag d. 14. maj kl. 14.00 med tilmelding og fælles ’kick-off’-løb. Afslutningen markeres søndag d. 2. oktober kl. 14.00 med et sidste fællesløb. Hold øje med annoncen i lokalavisen.

I Løbeklubben har vi også en rigtig fin klubtrøje. I år sælger vi dem til meget favorable priser. De koster kun 100 kroner. trøjerne er af mærket CRAFT. de fås både i en herremodel (XS-XXL) og en figursyet damemodel (36-44). der hænger et eksemplar til udstilling i hallens cafeteria. Hvis du ønsker at købe en løbetrøje, så kontakt Brian Janum på brian@famjanum.dk eller hiv fat i en af bestyrelsensmedlemmer til næste fællestræning.

Hvem kan blive medlem?:

Klubben er for alle, der har lyst til at løbe - både børn, unge og voksne er velkomne, og det er ligegyldigt, om man er begynder eller en mere erfaren løber. Til hver fællestræning er der mulighed for at løbe med på en rute på enten 3 km eller 5 km. Efter behov oprettes der også løbe/gå-hold for de mindre øvede.

Hvad koster det?:
Det er ganske uforpligtende at være medlem af klubben – hver især kan løbe med i det omfang, de har lyst og/eller mulighed for, og det koster kun 100 kr for voksne og 50 kr for børn/unge (under 18 år) om året at være medlem.

Hvordan bliver jeg medlem?:
Hvis du ikke allerede er medlem, så mød op til en af fællestræningerne – det er muligt at støde til træningen når som helst på året. Du er også altid velkommen til at kontakte bestyrelsen, hvis du har spørgsmål, ris/ros eller gode forslag.


På gensyn til næste fællestræning.

Mange hilsner fra bestyrelsen
Øster Hornum Idrætsforening | Nibevej 151 | 9530 Støvring | Tlf.: 98 38 57 70 | CVR-nummer: 15644117