Kondi, Mix og Mave (Opstart uge 33)

Tidspukt:  Mandag kl. 18:00-19:00 og onsdag kl. 17:30-18:30
Sted: Øster Hornum Hallen

ØHI fortsætter de succesfulde hold fra ”Åben motion for alle” efter sommerferien, hvor vi som sædvanlig starter op fra mandag i uge 33 (den 15. august). Træningen foregår hver mandag kl. 18:00-19:00 og onsdag kl. 17:30-18:30 i Øster Hornum hallen under energisk og inspirerende instruktion af Karen H. Winter og Lena Højlund Larsen.

Hvert program består af:
 
Opvarmning, muskeltræning med vægte, elastikker, step og gulvøvelser for mave og ryg, samt konditionstræning, hvor vi får pulsen op. Som noget nyt i år vil vi introducere nye mave- og ryg-styrkeøvelser med lille bold (Redondobold).

Der kan deltage op til 40 deltagere hver gang, og holdet er fleksibelt anlagt og kræver ingen bindende tilmelding, da det er åbent til enhver tid for alle, som trænger til eller har lyst til at få trænet alle muskelgrupper.

Alle aldre kan deltage – både mænd og kvinder, da træningen består af simple øvelser, som alle kan være med til. Musikken er varieret med alt fra gamle klassikere til nyere musik.
 
Betalingsprincippet er nemt og uforpligtende: Man lægger 20 kr. i kassen hver gang man deltager.
 
Det er nemt at deltage som ny - efter et par gange er programmet hurtig lært, og efter lidt flere gange kan du for alvor mærke forskellen!
 
Slogan:      
Med jern og elastik bli'r du sund og kvik
Øster Hornum Idrætsforening | Nibevej 151 | 9530 Støvring | Tlf.: 98 38 57 70 | CVR-nummer: 15644117